Sodavand og øl fra Royal Unibrew bliver nu mere klimavenlige
Ny solcellepark ved Royal Unibrew indviet
2 juni, 2023

Fredag d. 2. juni havde BeGreen fornøjelsen af at deltage i åbningen af den solcellepark, vi har opført for Royal Unibrew i Faxe Kommune.
Solcelleparken kommer til at producere omkring 12 Gigawatt timers el om året. Det svarer til op mod 40 pct. af det samlede energiforbrug for Royal Unibrews bryggeri i Faxe.
Faxe Kommunes borgmester, Ole Vive, deltog også i festlighederne, og han kan se frem til at BeGreens solcelleparker drøner endnu flere grønne elektroner ind i elnettet i Faxe, når BeGreens nye solcelleparker ved Freerslev, Bregentved og Turebylille er helt færdige.
”Det er BeGreens vigtigste formål at medvirke væsentligt til den grønne omstilling. Samtidig ønsker vi også at gøre en positiv forskel i vores lokalområde. Derfor er samarbejdet med Royal Unibrew et indlysende valg. Sammen kan vi nedbringe CO2-aftrykket og gøre både øllen, sodavanden og klimaet meget grønnere”, lyder det fra CEO i BeGreen, Anders Dolmer.
Vi glæder os til klimavenlige forfriskninger fra Royal Unibrew i det smukke sommervejr!

Faxe Kommunes borgmester, Ole Vive, klippede snoren til den nye solcellepark. (foto: Royal Unibrew)

Royal Unibrew bød de fremmødte gæster på en klimavenlig forfriskning i det smukke sommervejr. (foto: Royal Unibrew)