Fase: Forundersøgelse
Ansøgning i
Svendborg Kommune
Her er vi i processen:
Lokalplansproces
I denne fase udarbejder vi forslag til lokalplan i samarbejde med kommunen.
Konstruktion
Vi bygger parken i samarbejde med vores entreprenører.
Drift & Vedligeholdelse
Vi driver og vedligeholder vores færdigbyggede parker.
BeGreen har undersøgt muligheden for at anlægge et energianlæg på arealer i Svendborg Kommune
I januar 2025 indsendte vi en ansøgning til Svendborg Kommune om etablering af et vedvarende energianlæg i området. Efter nærmere analyser har vi valgt ikke at gå videre med projektet. Det var ikke muligt at opfylde de nødvendige afstandskrav til naboejendomme, hvilket desværre ikke gør det muligt at etablere vindenergi i området – et krav i denne ansøgningsrunde.
Vi håber, at kommunen fremover vil overveje muligheden for et solenergibaseret projekt i området. Vi ser fortsat et stort potentiale for grøn energi og ønsker på sigt at bidrage med løsninger, der tager hensyn til både klima og lokalsamfund.
Næste skridt:
Projekt standset i denne omgang
Vi forventer at søge igen i kommunen når der kommer en mulighed for at søge om rene solcelleanlæg.
Dette er sket:
Marts 2025
Efter grundige analyser har BeGreen besluttet ikke at gå videre med projektet i denne omgang.
Februar 2025
BeGreen sender breve til nærmeste naboer
Januar 2025
BeGreen sender ansøgning til kommunen om at starte lokalplan
Oversigtskort
Projektområdet ligger omkring Heldagergaard – umiddelbart øst for Slæbæk og Ravnebjerg Skove. Arealerne anvendes i dag til intensivt storskala jordbrug. Hele området er beliggende i bevaringsværdigt landskab og er en del af en del af Bakkelandskabet udpeget i Svendborg Kommuneplan. Store dele af området er fysisk afgrænset af skovbryn og levende hegn. Der er derfor begrænset offentlig adgang til arealerne. Der er mulighed for at etablere et hybridanlæg med både solpaneler og op til tre større vindmøller på 150 meter i totalhøjde.
BeGreen har ansøgt om at opstille solpaneler på 90 hektar og lave natur forbedringer på yderligere 90 hektar. Naturforbedringer er blandt andet nye levende hegn, engarealer og nye levesteder for flora og fauna.

Svendborg Kommune
Svendborg Kommune har inviteret udviklere af vedvarende energianlæg til at deltage i ansøgningsrunden.
Er du nysgerrig på, hvordan kommunen arbejder med etablering af vedvarende energi, kan du læse mere på kommunens hjemmeside.
Lokalplanen – hvad sker der, og hvornår kan du få indflydelse?
En lokalplan er nødvendig for at kunne etablere et energianlæg. Lokalplansprocessen indebærer flere trin, hvor naboer bliver inddraget. Her kan du se de forskellige faser i processen, og hvornår der er mulighed for at komme med input. Vi lægger vægt på åbenhed og dialog, og vi opfordrer dig til at deltage i møder og workshops samt skrive høringssvar.
Vi er her nu
Her er naboer involveret
Individuel nabodialog
Kommunen inddrager
naboer. BeGreen deltager
Kommunen inddrager
naboer. BeGreen deltager
BeGreen og kommunen
holder workshop med
naboer
Kommunen kan holde
borgermøde
Trin i lokalplansprocessen
Indledende dialog med
kommunen
BeGreen sender
ansøgning
Kommunen screener,
sorterer og prioriterer i
ansøgningen
Projektet er standset i denne omgang
Kommunen sorterer
yderligere i ansøgninger
Fordebat og planproces
igangsættes politisk
Kommunen fastlægger
proces og tidsplan
Arbejdet med at lave
lokalplanen starter her
BeGreen tilpasser
projektet i dialog med
kommunen
Evt offentlig forhøring
om kommuneplantillæg
Forslag til lokalplan,
kommuneplan og
miljøvurdering udarbejdes
Kommune foretager
kvalitetssikring
Politikere behandler
planforslag
Lokalplanforslag i
offentlig høring
Kommunen samler op på
høringssvar og lokalplan
tilrettes
Lokalplan endeligt
vedtaget
Klageperiode
Grøn Pulje
Som udvikler af vedvarende energianlæg bidrager vi økonomisk til Grøn Pulje i kommunen. Som nabo til en energipark har du mulighed for at søge om midler fra Grøn Pulje til konkrete, grønne projekter i dit nærområde.
Da det ikke er besluttet hvor stor, en eventuelt kommende solcellepark skal være, ligger bidraget til Grøn Pulje ikke fast. En tommelfingerregel er, at hvis parken er 100 ha, skal BeGreens bidrag være 9 mio. kroner.
Energi med omtanke
Når vi etablerer en solcellepark, er det helt naturligt for os at tage hensyn til både naboer og natur. Det er ikke noget ekstra – det er en selvfølge. Vi har her fremhævet fire tiltag og hensyn, der kan hjælpe med at give lidt ro i maven.
Ingen reflekterende paneler
Vi skærmer visuelt af for parken gennem beplantning samt ved at bruge ikke-reflekterende paneler eller konstruktioner, der kan være til gene for naboer.
Ingen PFAS
Glasindkapslede solcellepaneler - som vi bruger på vores parker - er blevet undersøgt i flere studier og indeholder ingen PFAS.
Ingen synlige kabler
Alle kabler internt i anlægget og mellem anlægget og Energinets transformerstation føres under jorden og er dermed uden for visuelt skue.
Ingen pesticider og kunstgødning
Når landbrugsjord tages ud af drift, vil jorden – hvis den har været dyrket som traditionelt landbrug - blive skånet for pesticider og kunstgødning.
Her finder du svar på oftest stillede spørgsmål
Det er naturligt at have spørgsmål, når et nyt solcelleprojekt kommer til ens lokalområde. Vi ønsker at give dig klare og konkrete svar på, hvad du kan forvente – både i forhold til etableringen og driften af parken. Vi har samlet de mest relevante spørgsmål fra naboer her, så du hurtigt kan finde den information, du søger.
- Lokalsamfundets inddragelse: Når solcelleparken udvikles, inviterer BeGreen lokalsamfundet til en dialog om ønsker og behov. Det kan f.eks. være ønsket om et rekreativt område, ridestier, cykelstier eller lignende.
- Miljøforbedringer: Etableringen af en solcellepark vil ofte medføre, at grundvandet og vandet i nærliggende åer og søer forbedres. Når landbrugsjord tages ud af drift, vil jorden – hvis den tidligere har været dyrket som traditionelt landbrug – blive skånet for pesticider og kvælstof
- Grøn pulje: Pengene fra Grøn Pulje er øremærket til lokale forbedringer. Beløbet afhænger af solcelleanlæggets størrelse. Hvis anlægget f.eks. er 300 hektar, er beløbet 26 millioner kr. Formålet med Grøn Pulje er at skabe økonomiske muligheder for, at lokalområdet kan udvikle sig. Pengene skal fortrinsvis gå til projekter i solcelleparkens nærområde, men kan også bruges til initiativer andre steder i kommunen. Kommunen administrerer ordningen, og borgerne skal aktivt søge midlerne til projekter. Pengene stilles til rådighed, når solcelleparken er færdig, og de kan søges i op til fem år efter. Læs mere om Grøn Pulje her.
- Erhverv: En solcellepark kan bidrage til at tiltrække energikrævende virksomheder til lokalområdet og dermed skabe indtægter til kommunen og potentielt arbejdspladser i lokalområdet.
Udvikling af vedvarende energi i Danmark er reguleret af VE-loven (link), som blev vedtaget i 2020. Loven har til formål at sikre, at naboer og lokalsamfund bliver kompenseret for de gener, som et VE-anlæg, fx solceller, vindmøller og biogasanlæg, kan medføre. I VE-loven findes tre ordninger:
- VE-bonusordningen, hvor naboer indenfor 200 meter får et årligt beløb i hele solcelleparkens levetid.
- Værditabsordningen, som kan søges af naboer indenfor 1,5 kilometer. En eventuel kompensation udbetales som et engangsbeløb.
- Salgsoptionsordningen, kan søges af naboer indenfor 200 meter og forpligter BeGreen til at købe en ejendom, hvis ejeren ønsker det.
Naboer kan ansøge om at blive omfattet af ordningerne i forbindelse med, at lokalplansforslaget er i høring, men vurderingen foretages først, når solcelleparken er bygget og går i drift. Det er Taksationsmyndigheden, der står for vurderingen.
Energistyrelsen administrerer ordningerne, og BeGreen financierer eventuelle kompensationer. Læs mere om ordninger her: link
I kølvandet af VE-Loven, blev Grøn Pulje oprettet. Grøn Pulje er en økonomisk indsprøjtning til lokalsamfundet, og hensigten med grøn pulje er at skabe økonomisk mulighed for, at lokalområdet kan udvikle sig. Beløbet afhænger af anlæggets størrelse. Hvis anlægget er fx 300 hektar, er beløbet 26 millioner kr. Læs mere om grøn pulje her.
Ja, alle materialer, der bruges i produktionen af solcellepaneler, kan genanvendes. Solcellepanelerne er af typen ’krystallinske solcellepaneler’ og består af glas, silicium samt metaller som sølv. Panelerne kan sendes til genanvendelse uden at efterlade et miljømæssigt aftryk, og jorden kan fuldt ud genskabes til landbrugsbrug, hvis det ønskes. Desuden er materialeforbruget til solceller faldet markant over de seneste 15 år.
Ja, selv på overskyede dage når solens lysenergi jordens overflade. Solpaneler omdanner stadig denne energi til elektricitet, selvom de måske ikke arbejder med maksimal effektivitet. Selv på en overskyet, mørk vinterdag vil solparken producere energi, selvom det kun er en tiendedel af, hvad der produceres på en solrig sommerdag. Desuden består alle BeGreens projekter nu af såkaldte bifaciale paneler (som kan oversættes til dobbeltsidede solcellepaneler), der maksimerer optagelsen af diffust lys, som reflekteres fra jorden op på bagsiden af panelerne. Dette hjælper produktionen på de (mange) overskyede dage, vi oplever i Danmark.
En solcellepark er ikke helt lydløs, men vil ofte opleves som lydløs. Selve solcellerne afgiver ingen lyd. Når solcelleparken er opført, er lydene begrænset til ventilatorer, invertere og transformere. Diverse støjreducerende foranstaltninger indarbejdes i parkens design. Miljøstyrelsen har desuden vejledende grænseværdier for støj, som BeGreen følger. Om natten er der ingen støj. I de måneder, hvor vi opstiller parken, vil der dog være almindelig byggestøj.
Det varierer afhængigt af installationen. Den mest almindelige højde er 2,5 meter og højden vil altid være under 3,5 m over jorden i overensstemmelse med kravene i lokalplanen.
BeGreen planter altid et ‘grønt hegn’ rundt om solcelleparkerne. I samarbejde med kommunen og naboer definerer vi den mest optimale beplantning, der samtidig tager hensyn til dyrelivet i området. Under normale vækstforhold vil det grønne hegn vokse sig stort og tæt i løbet af otte år. Herefter vil de mørke paneler ikke kunne ses af forbipasserende.
Ja. Der er plantevækst på det meste af jorden på en solcellepark. Det er primært græsarter iblandet blomstrende urter, som vokser under og mellem solcellepanelerne.
BeGreens mission er at producere den mest konkurrencedygtige grønne energi til forbrugerne. Solcelleanlæg på tage er en glimrende løsning til både privat og industrielt brug, men de er begrænsede i størrelse: De største taginstallationer er på et par MWp, mens BeGreens projekter er på flere hundrede MWp. Ved at opføre solcelleanlæg i større skala kan man producere den billigste grønne elektricitet og placere produktionen dér, hvor elnettet har mest brug for det. Der findes allerede mange fantastiske virksomheder, der fokuserer på solceller på tage, men BeGreen fokuserer på større, jordmonterede projekter.
En solcellepark skal etableres tæt på en transformerstation, så strømmen kan kobles på transmissionsnettet og distribueres ud til stikkontakterne. Det begrænser områderne, men vi forsøger ihærdigt at placere os så hensigtsmæssigt som muligt. Det afhænger også af, hvor vi kan indgå aftaler med de lodsejere, der ejer jorden. Endelig er placeringen også begrænset af andre faktorer, fx skovbeskyttelseslinjer, å-beskyttelseslinjer m.m

Generel information for naboer
Ønsker du indsigt i lovgivning og retningslinjer, hvordan BeGreen engagerer sig med naboer, eller vil du vide mere om den grønne pulje? Vi har samlet al den nødvendige information til dig.

Hvordan bygger vi en solcellepark i praksis?
Er du nysgerrig på at lære mere om, hvad det egentlig kræver at planlægge og bygge en solcellepark? Vi guider dig igennem vores proces.

Vores arbejde med bæredygtighed
BeGreen integrerer bæredygtighed i alle aspekter af virksomheden. Her kan du læse mere om, hvordan vi arbejder med bæredygtige løsninger, og hvorfor vi arbejder med solcellleparker.
Kontakt os
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.
