Nabo

Jordejer

Nabo

Jordejer

Fase: Lokalplanproces

Energipark ved Skjørringe Gods

Her er vi i processen:

01

Forundersøgelse

Vi undersøger muligheden for at anlægge en solcellepark.

02

Lokalplanproces

I denne fase udarbejder vi forslag til lokalplan i samarbejde med kommunen.

03

Konstruktion

Vi bygger parken i samarbejde med vores entreprenører.

04

Drift & Vedligeholdelse

Vi driver og vedligeholder vores færdigbyggede parker.

BeGreen udarbejder i samarbejde med Guldborgsund kommune lokalplanen for energiparken ved Skjørringe Gods.

Det betyder, at Guldborgsund Kommune har valgt at prioritere og igangsætte projektet. Vi arbejder nu med at lave en lokalplan, hvor vi løbende tager højde for både borgernes input, bemærkninger fra idéfasen og kommunens ønsker. Det endelige lokalplanforslag vil blive præsenteret for kommunen inden udgangen af 2025.

Samtidig arbejder Plan- og Landdistriktsstyrelsen på en bekendtgørelse, som skal udpege området som en statslig energipark. Det vil gøre det nemmere at opsætte solceller i området.

Vi ved godt, at sådan et projekt kan give anledning til spørgsmål og måske bekymringer. Derfor vil vi gerne være åbne om, hvad der sker, og dele information løbende. Her kan du få et overblik over, hvad der er sket indtil nu – og hvad de næste skridt bliver.

 

Næste skridt:

2025

Plan- og Landdistriktsstyrelsen udarbejder en bekendtgørelse og dertilhørende miljøvurdering, der udpeger arealet som en statslig energipark.

2025

Guldborgsund Kommune og BeGreen udarbejder en lokalplan, kommuneplantillæg og miljørapport for arealet.

Dette er sket:

23. januar 2025

Byrådet vedtager at Skjørringe udpeges som statslig energipark.

17. december 2024

Teknik, Klima og Miljøudvalget anbefaler at Skjørringe udpeges som statslig energipark

7. juni 2023

Borgermøde i forbindelse med den offentlige idéfase.

15. Maj – 16. juni 2023

Offentlig idéfase og forhøring.

13. marts 2023

Opstart af planproces behandles politisk i Byrådet og godkendes.

13. marts 2023

Opstart af planproces behandles politisk i Økonomiudvalget.

21. februar 2023

Opstart af planproces behandles politisk i Teknik, Klima og Miljøudvalget.

6. januar 2023

Ansøgning om opstart af lokalplan sendt til Guldborgsund Kommune.

12. december 2022

Dialogmøde/workshop med naboer.

4. oktober 2022

Informationsmøde med naboer.

Oversigtskort

Projektområdet ligger omkring Skjørringe Gods – centralt på Falster, nord for Virket og syd for Dukkerup og Sullerup. Arealerne anvendes i dag til landbrug. Store dele af området er fysisk afgrænset af skovbryn og levende hegn.

Projektet indeholder både solpaneler og energilagring i form af batterianlæg. Herudover vil der blive etableret en højspændingstransformer og ny natur.

Guldborgsund kommune

Er du nysgerrig på hvordan, Guldborgsund Kommune arbejder med etablering af vedvarende energi, kan du besøge kommunens hjemmeside.

Lokalplanen – hvad sker der, og hvornår kan du få indflydelse?

For at kunne etablere en solcellepark kræver det en lokalplan, og den proces indebærer flere trin, hvor både myndigheder og naboer bliver inddraget.

I dette projekt kører lokalplansprocessen sideløbende med en bekendtgørelsesproces der skal udpege området som en statslig energipark. 

Her kan du se de forskellige faser, og hvornår der er mulighed for at komme med input. Vi lægger vægt på åbenhed og dialog, og vi opfordrer dig til at deltage i møder og workshops samt skrive høringssvar.

Vi er her nu

Lokalplanprocessen

Indledende dialog med
kommunen

BeGreen holder informationsmøde og
workshop med naboer og
lokalområde​

BeGreen sender
ansøgning

Kommunen screener,
sorterer og prioriterer i
ansøgningen

Planproces igangsættes
politisk

Kommunen fastlægger
proces og tidsplan

Arbejdet med at lave
lokalplanen starter her

Offentlig idéfase og
borgermøde

Fordebat om
kommuneplantillæg
og lokalplansafgræsning

BeGreen tilpasser
projektet efter input
fra borgere

Forslag til lokalplan,
kommuneplantillæg og
miljøvurdering
udarbejdes

Kommune foretager
kvalitetssikring

Politikere behandler
forslag

Lokalplanforslag i
offentlig høring
(kommunen kan afholde
borgermøde igen)

Kommunen samler op på
høringssvar og lokalplan
tilrettes

Lokalplan endeligt
vedtaget

Klageperiode

Bekendtgørelsesprocessen

Guldborgsund Kommune
anbefaler, at Skjørringe
udpeges som statslig
energipark

Forslag til bekendtgørelse,
der udpeger arealet som statslig
energipark og dertilhørende
miljøvurdering, udarbejdes af
Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Forslag til bekendtgørelse i offentlig høring

Plan- og Landdistriktsstyrelsen
samler op på høringssvar og
bekendtgørelsen tilrettes

Bekendtgørelse vedtages
endeligt

Klageperiode

Grøn Pulje

Som udvikler af vedvarende energianlæg bidrager vi økonomisk til Grøn Pulje i kommunen. Som nabo til en energipark har du mulighed for at søge om midler fra Grøn Pulje til konkrete, grønne projekter i dit nærområde. 

Da det ikke er besluttet hvor stor, en eventuelt kommende solcellepark skal være, ligger bidraget til Grøn Pulje ikke fast. En tommelfingerregel er, at hvis parken er 100 ha, skal BeGreens bidrag være 9 mio. kroner. 

Energi med omtanke

Når vi etablerer en solcellepark, er det helt naturligt for os at tage hensyn til både naboer og natur. Det er ikke noget ekstra – det er en selvfølge. Vi har her fremhævet fire tiltag og hensyn, der kan hjælpe med at give lidt ro i maven.

Ingen reflekterende paneler

Vi skærmer visuelt af for parken gennem beplantning samt ved at bruge ikke-reflekterende paneler eller konstruktioner, der kan være til gene for naboer.

Ingen PFAS

Glasindkapslede solcellepaneler - som vi bruger på vores parker - er blevet undersøgt i flere studier og indeholder ingen PFAS.

Ingen synlige kabler

Alle kabler internt i anlægget og mellem anlægget og Energinets transformerstation føres under jorden og er dermed uden for visuelt skue.

Ingen pesticider og kunstgødning

Når landbrugsjord tages ud af drift, vil jorden – hvis den har været dyrket som traditionelt landbrug - blive skånet for pesticider og kunstgødning.

Her finder du svar på oftest stillede spørgsmål

Det er naturligt at have spørgsmål, når et nyt solcelleprojekt kommer til ens lokalområde. Vi ønsker at give dig klare og konkrete svar på, hvad du kan forvente – både i forhold til etableringen og driften af parken. Vi har samlet de mest relevante spørgsmål fra naboer her, så du hurtigt kan finde den information, du søger.

  • Lokalsamfundets inddragelse: Når solcelleparken udvikles, inviterer BeGreen lokalsamfundet til en dialog om ønsker og behov. Det kan f.eks. være ønsket om et rekreativt område, ridestier, cykelstier eller lignende.
  • Miljøforbedringer: Etableringen af en solcellepark vil ofte medføre, at grundvandet og vandet i nærliggende åer og søer forbedres. Når landbrugsjord tages ud af drift, vil jorden – hvis den tidligere har været dyrket som traditionelt landbrug – blive skånet for pesticider og kvælstof
  • Grøn pulje: Pengene fra Grøn Pulje er øremærket til lokale forbedringer. Beløbet afhænger af solcelleanlæggets størrelse. Hvis anlægget f.eks. er 300 hektar, er beløbet 26 millioner kr. Formålet med Grøn Pulje er at skabe økonomiske muligheder for, at lokalområdet kan udvikle sig. Pengene skal fortrinsvis gå til projekter i solcelleparkens nærområde, men kan også bruges til initiativer andre steder i kommunen. Kommunen administrerer ordningen, og borgerne skal aktivt søge midlerne til projekter. Pengene stilles til rådighed, når solcelleparken er færdig, og de kan søges i op til fem år efter. Læs mere om Grøn Pulje her.
  • Erhverv: En solcellepark kan bidrage til at tiltrække energikrævende virksomheder til lokalområdet og dermed skabe indtægter til kommunen og potentielt arbejdspladser i lokalområdet.

Udvikling af vedvarende energi i Danmark er reguleret af VE-loven (link), som blev vedtaget i 2020. Loven har til formål at sikre, at naboer og lokalsamfund bliver kompenseret for de gener, som et VE-anlæg, fx solceller, vindmøller og biogasanlæg, kan medføre. I VE-loven findes tre ordninger: 

  1. VE-bonusordningen, hvor naboer indenfor 200 meter får et årligt beløb i hele solcelleparkens levetid. 
  2. Værditabsordningen, som kan søges af naboer indenfor 1,5 kilometer. En eventuel kompensation udbetales som et engangsbeløb.
  3. Salgsoptionsordningen, kan søges af naboer indenfor 200 meter og forpligter BeGreen til at købe en ejendom, hvis ejeren ønsker det.  

Naboer kan ansøge om at blive omfattet af ordningerne i forbindelse med, at lokalplansforslaget er i høring, men vurderingen foretages først, når solcelleparken er bygget og går i drift. Det er Taksationsmyndigheden, der står for vurderingen.   

Energistyrelsen administrerer ordningerne, og BeGreen financierer eventuelle kompensationer. Læs mere om ordninger her: link 

I kølvandet af VE-Loven, blev Grøn Pulje oprettet. Grøn Pulje er en økonomisk indsprøjtning til lokalsamfundet, og hensigten med grøn pulje er at skabe økonomisk mulighed for, at lokalområdet kan udvikle sig. Beløbet afhænger af anlæggets størrelse. Hvis anlægget er fx 300 hektar, er beløbet 26 millioner kr. Læs mere om grøn pulje her.

Ja, alle materialer, der bruges i produktionen af solcellepaneler, kan genanvendes. Solcellepanelerne er af typen ’krystallinske solcellepaneler’ og består af glas, silicium samt metaller som sølv. Panelerne kan sendes til genanvendelse uden at efterlade et miljømæssigt aftryk, og jorden kan fuldt ud genskabes til landbrugsbrug, hvis det ønskes. Desuden er materialeforbruget til solceller faldet markant over de seneste 15 år.

Ja, selv på overskyede dage når solens lysenergi jordens overflade. Solpaneler omdanner stadig denne energi til elektricitet, selvom de måske ikke arbejder med maksimal effektivitet. Selv på en overskyet, mørk vinterdag vil solparken producere energi, selvom det kun er en tiendedel af, hvad der produceres på en solrig sommerdag. Desuden består alle BeGreens projekter nu af såkaldte bifaciale paneler (som kan oversættes til dobbeltsidede solcellepaneler), der maksimerer optagelsen af diffust lys, som reflekteres fra jorden op på bagsiden af panelerne. Dette hjælper produktionen på de (mange) overskyede dage, vi oplever i Danmark.

En solcellepark er ikke helt lydløs, men vil ofte opleves som lydløs. Selve solcellerne afgiver ingen lyd. Når solcelleparken er opført, er lydene begrænset til ventilatorer, invertere og transformere. Diverse støjreducerende foranstaltninger indarbejdes i parkens design. Miljøstyrelsen har desuden vejledende grænseværdier for støj, som BeGreen følger. Om natten er der ingen støj. I de måneder, hvor vi opstiller parken, vil der dog være almindelig byggestøj.

Det varierer afhængigt af installationen. Den mest almindelige højde er 2,5 meter og højden vil altid være under 3,5 m over jorden i overensstemmelse med kravene i lokalplanen.

BeGreen planter altid et ‘grønt hegn’ rundt om solcelleparkerne. I samarbejde med kommunen og naboer definerer vi den mest optimale beplantning, der samtidig tager hensyn til dyrelivet i området. Under normale vækstforhold vil det grønne hegn vokse sig stort og tæt i løbet af otte år. Herefter vil de mørke paneler ikke kunne ses af forbipasserende.

Ja. Der er plantevækst på det meste af jorden på en solcellepark. Det er primært græsarter iblandet blomstrende urter, som vokser under og mellem solcellepanelerne. 

BeGreens mission er at producere den mest konkurrencedygtige grønne energi til forbrugerne. Solcelleanlæg på tage er en glimrende løsning til både privat og industrielt brug, men de er begrænsede i størrelse: De største taginstallationer er på et par MWp, mens BeGreens projekter er på flere hundrede MWp. Ved at opføre solcelleanlæg i større skala kan man producere den billigste grønne elektricitet og placere produktionen dér, hvor elnettet har mest brug for det. Der findes allerede mange fantastiske virksomheder, der fokuserer på solceller på tage, men BeGreen fokuserer på større, jordmonterede projekter.

En solcellepark skal etableres tæt på en transformerstation, så strømmen kan kobles på transmissionsnettet og distribueres ud til stikkontakterne. Det begrænser områderne, men vi forsøger ihærdigt at placere os så hensigtsmæssigt som muligt. Det afhænger også af, hvor vi kan indgå aftaler med de lodsejere, der ejer jorden. Endelig er placeringen også begrænset af andre faktorer, fx skovbeskyttelseslinjer, å-beskyttelseslinjer m.m

Generel information for naboer

Ønsker du indsigt i lovgivning og retningslinjer, hvordan BeGreen engagerer sig med naboer, eller vil du vide mere om den grønne pulje? Vi har samlet al den nødvendige information til dig.

Hvordan bygger vi en solcellepark i praksis?

Er du nysgerrig på at lære mere om, hvad det egentlig kræver at planlægge og bygge en solcellepark? Vi guider dig igennem vores proces.

Vores arbejde med bæredygtighed

BeGreen integrerer bæredygtighed i alle aspekter af virksomheden. Her kan du læse mere om, hvordan vi arbejder med bæredygtige løsninger, og hvorfor vi arbejder med solcellleparker.

Kontakt os 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os. 

Steffi Brandt Gunnarson

Ansvarlig for planlægning

Læser du med fra medier eller presse?

Hvis du har spørgsmål, ønsker mere information eller har brug for at tale med en af vores repræsentanter, er du mere end velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at hjælpe.

Scroll to Top