Om indvielsen
Cirka 85 gæster deltog i indvielsen, hvor de først gik en Tour d’Solcellepark, med poster hvor de blandt andet kunne høre om transformerstationen, som kobler strømmen op på det nationale elnet, de forskellige naturhensyn der er indarbejdet i parken samt teknologien bag solcelleanlægget.
Efter turen samledes gæsterne i og omkring festteltet, hvor der under en solrig himmel blev holdt taler og markeret indvielsen af solcelleparken.
BeGreen’s CEO, Wojciech Cetnarski, sagde blandt andet i sin tale:
“Ingerslev Å solcellepark er et rigtig godt eksempel på, hvad vi kan skabe i fællesskab til gavn for vores klima. Vores parker bliver på vores hænder, så de næste årtier er vi fortsat i Ingerslev Å Solcellepark som naboer — samtidig med, at vi udvikler flere nye spændende projekter for vedvarende energi på land.”
Om Ingerslev Å solcellepark
For BeGreen er hver solcellepark unik — skræddersyet til det lokale landskab. I Ingerslev Å solcellepark er der etableret beplantningsbælter, insektvolde og andre naturhensyn.
Fakta om parken:
- Antal solcellepaneler: 107.562
- Kilometer plantebælte: 3,85
- Ny højspændingsstation etableret som teknisk fundament for parken
- Kapacitet: 65 MWp
- Forventet årlig elproduktion: 68 GWh





Foto: Christensen Photography