Nabo

Jordejer

Nabo

Jordejer

Fase: Forundersøgelse

Ansøgning i
Nyborg Kommune

Her er vi i processen:

01

Forundersøgelse

Vi undersøger muligheden for at anlægge en solcellepark.

02

Lokalplansproces

I denne fase udarbejder vi forslag til lokalplan i samarbejde med kommunen.

03

Konstruktion

Vi bygger parken i samarbejde med vores entreprenører.

04

Drift & Vedligeholdelse

Vi driver og vedligeholder vores færdigbyggede parker.

BeGreen undersøger muligheden for at anlægge en solcellepark på arealer, der ligger i dit lokalområde

Det betyder, at vi er stadig i den tidlige fase, hvor vi ser på muligheder og udfordringer. Vi ved, at et projekt som dette kan give anledning til spørgsmål og måske også bekymringer. Derfor vil vi gerne være åbne om processen og sørge for at dele den nødvendige information undervejs. 

Her kan du se et overblik over, hvad der er sket indtil nu, og hvad de næste skridt er.

Næste skridt:

25. marts 2025

Byrådsmøde: Byrådet beslutter hvilke projekter, der skal arbejdes videre med

12. maj 2025

Igangsætning af videre planlægning på møde i Teknik og Miljøudvalget

Dette er sket:

26. februar 2025

Klima- og Naturudvalget beslutter hvilke projekter, det anbefaler, at kommunen arbejder videre med

Oktober 2024

BeGreen sender breve til nærmeste naboer

Oktober 2024

BeGreen sender ansøgning til kommunen om at starte lokalplan

2023-2024

BeGreen har dialog med lodsejere om leje af jord

Områder i Nyborg hvor vi har undersøgt muligheden for energiparker

Nyborg Kommune har modtaget ansøgninger om syv områder fra fire forskellige udviklere af solcelleanlæg. BeGreen har søgt på fire områder. Når kommunen har besluttet hvilke områder, den vil arbejde videre med, hører du fra os. Du kan melde dig til vores nyhedsbrev i toppen af siden.

 

Delområde 1: Ulleslev

Delområde 1 består af flere arealer ved Ullerslev. Arealerne ligger mellem jernbanen og motorvejen. Dette projekt har stort naturmæssigt potentiale, da landbrugsarealer vil blive taget ud af landbrugsdrift og derved mindske udledningen af kvælstof. Der er også mulighed for at beskytte lavbundsarealer nær åen. Det vil bidrage til en markant forbedring af vandkvaliteten i Vindinge Å, som munder ud i Holckenhavn Fjord.

Arealet, vi har søgt på, er 207 hektar, hvoraf cirka 100 hektar skal bruges til solcellepaneler, mens de øvrige arealer vil blive brugt til naturtiltag.

Delområde 2: Kragelund

Delområde 2 består af flere arealer ved Kragelund og syd for Ellinge. Arealet, vi har søgt på, er 163 hektar, hvoraf cirka 44 hektar skal bruges til solcellepaneler og de resterende hektar til naturtiltag. Terrænet er meget varieret, hvilket gør, at solcellepaneler kan integreres uden større synlige gener, da de gemmer sig bag bakkedrag.

Delområde 3: Herrested

Delområde 3 består af flere arealer vest for Herrested og sydvest for Ellinge. Arealerne ligger mellem de to markante skovbryn Hellerup Plantage og Kohave Skov. Med beplantning rundt om solcelleområder vil de to store skovformationer blive bundet sammen, og det vil blive oplevet som én sammenhængende skov.

Arealet, vi har søgt på, er 318 hektar, hvoraf cirka 184 hektar skal bruges til solcellepaneler, mens cirka 134 hektar vil blive brugt til naturtiltag mv.

Delområde 4: Svindinge

Delområde 4 består af arealer ved Svinninge, der er placeret i kulturlandskabet vest for Glorup Gods. I ansøgningen udvises hensyn til de kulturhistoriske interesser i området.

Arealet, vi har søgt på, er 179 hektar, hvoraf cirka 144 hektar skal bruges til solcellepaneler, mens cirka 35 hektar vil blive brugt til naturtiltag.

Nyborg kommune

Er du nysgerrig på hvordan, Nyborg Kommune arbejder med etablering af vedvarende energi, kan du læse mere på kommunens hjemmeside.

Lokalplanen – hvad sker der, og hvornår kan du få indflydelse?

For at kunne etablere en solcellepark kræver det en lokalplan, og den proces indebærer flere trin, hvor både myndigheder og naboer bliver inddraget. Her kan du se de forskellige faser i processen, og hvornår der er mulighed for at komme med input. Vi lægger vægt på åbenhed og dialog, og vi opfordrer dig til at deltage i møder og workshops samt skrive høringssvar.

Vi er her nu

Her er naboer involveret

Individuel nabodialog

Kommunen inddrager
naboer. BeGreen deltager

BeGreen og kommunen
holder workshop med
naboer

Kommunen kan holde
borgermøde

Trin i lokalplansprocessen

Indledende dialog med
kommunen

BeGreen sender
ansøgning

Kommunen screener,
sorterer og prioriterer i
ansøgningen

Fordebat og planproces
igangsættes politisk

Kommunen fastlægger
proces og tidsplan

Arbejdet med at lave
lokalplanen starter her

BeGreen tilpasser
projektet i dialog med
kommunen

Evt offentlig forhøring
om kommuneplantillæg

Forslag til lokalplan,
kommuneplan og
miljøvurdering udarbejdes

Kommune foretager
kvalitetssikring

Politiere behandler
planforslag

Lokalplanforslag i
offentlig høring

Kommunen samler op på
høringssvar og lokalplan
tilrettes

Lokalplan endeligt
vedtaget

Klageperiode

Grøn Pulje

Som udvikler af vedvarende energianlæg bidrager vi økonomisk til Grøn Pulje i kommunen. Som nabo til en energipark har du mulighed for at søge om midler fra Grøn Pulje til konkrete, grønne projekter i dit nærområde. 

Da det ikke er besluttet hvor stor, en eventuelt kommende solcellepark skal være, ligger bidraget til Grøn Pulje ikke fast. En tommelfingerregel er, at hvis parken er 100 ha, skal BeGreens bidrag være 9 mio. kroner. 

Energi med omtanke

Når vi etablerer en solcellepark, er det helt naturligt for os at tage hensyn til både naboer og natur. Det er ikke noget ekstra – det er en selvfølge. Vi har her fremhævet fire tiltag og hensyn, der kan hjælpe med at give lidt ro i maven.

Ingen reflekterende paneler

Vi skærmer visuelt af for parken gennem beplantning samt ved at bruge ikke-reflekterende paneler eller konstruktioner, der kan være til gene for naboer.

Ingen PFAS

Glasindkapslede solcellepaneler - som vi bruger på vores parker - er blevet undersøgt i flere studier og indeholder ingen PFAS.

Ingen synlige kabler

Alle kabler internt i anlægget og mellem anlægget og Energinets transformerstation føres under jorden og er dermed uden for visuelt skue.

Ingen pesticider og kunstgødning

Når landbrugsjord tages ud af drift, vil jorden – hvis den har været dyrket som traditionelt landbrug - blive skånet for pesticider og kunstgødning.

Her finder du svar på oftest stillede spørgsmål

Det er naturligt at have spørgsmål, når et nyt solcelleprojekt kommer til ens lokalområde. Vi ønsker at give dig klare og konkrete svar på, hvad du kan forvente – både i forhold til etableringen og driften af parken. Vi har samlet de mest relevante spørgsmål fra naboer her, så du hurtigt kan finde den information, du søger.

  • Lokalsamfundets inddragelse: Når solcelleparken udvikles, inviterer BeGreen lokalsamfundet til en dialog om ønsker og behov. Det kan f.eks. være ønsket om et rekreativt område, ridestier, cykelstier eller lignende.
  • Miljøforbedringer: Etableringen af en solcellepark vil ofte medføre, at grundvandet og vandet i nærliggende åer og søer forbedres. Når landbrugsjord tages ud af drift, vil jorden – hvis den tidligere har været dyrket som traditionelt landbrug – blive skånet for pesticider og kvælstof
  • Grøn pulje: Pengene fra Grøn Pulje er øremærket til lokale forbedringer. Beløbet afhænger af solcelleanlæggets størrelse. Hvis anlægget f.eks. er 300 hektar, er beløbet 26 millioner kr. Formålet med Grøn Pulje er at skabe økonomiske muligheder for, at lokalområdet kan udvikle sig. Pengene skal fortrinsvis gå til projekter i solcelleparkens nærområde, men kan også bruges til initiativer andre steder i kommunen. Kommunen administrerer ordningen, og borgerne skal aktivt søge midlerne til projekter. Pengene stilles til rådighed, når solcelleparken er færdig, og de kan søges i op til fem år efter. Læs mere om Grøn Pulje her.
  • Erhverv: En solcellepark kan bidrage til at tiltrække energikrævende virksomheder til lokalområdet og dermed skabe indtægter til kommunen og potentielt arbejdspladser i lokalområdet.

Udvikling af vedvarende energi i Danmark er reguleret af VE-loven (link), som blev vedtaget i 2020. Loven har til formål at sikre, at naboer og lokalsamfund bliver kompenseret for de gener, som et VE-anlæg, fx solceller, vindmøller og biogasanlæg, kan medføre. I VE-loven findes tre ordninger: 

  1. VE-bonusordningen, hvor naboer indenfor 200 meter får et årligt beløb i hele solcelleparkens levetid. 
  2. Værditabsordningen, som kan søges af naboer indenfor 1,5 kilometer. En eventuel kompensation udbetales som et engangsbeløb.
  3. Salgsoptionsordningen, kan søges af naboer indenfor 200 meter og forpligter BeGreen til at købe en ejendom, hvis ejeren ønsker det.  

Naboer kan ansøge om at blive omfattet af ordningerne i forbindelse med, at lokalplansforslaget er i høring, men vurderingen foretages først, når solcelleparken er bygget og går i drift. Det er Taksationsmyndigheden, der står for vurderingen.   

Energistyrelsen administrerer ordningerne, og BeGreen financierer eventuelle kompensationer. Læs mere om ordninger her: link 

I kølvandet af VE-Loven, blev Grøn Pulje oprettet. Grøn Pulje er en økonomisk indsprøjtning til lokalsamfundet, og hensigten med grøn pulje er at skabe økonomisk mulighed for, at lokalområdet kan udvikle sig. Beløbet afhænger af anlæggets størrelse. Hvis anlægget er fx 300 hektar, er beløbet 26 millioner kr. Læs mere om grøn pulje her.

Ja, alle materialer, der bruges i produktionen af solcellepaneler, kan genanvendes. Solcellepanelerne er af typen ’krystallinske solcellepaneler’ og består af glas, silicium samt metaller som sølv. Panelerne kan sendes til genanvendelse uden at efterlade et miljømæssigt aftryk, og jorden kan fuldt ud genskabes til landbrugsbrug, hvis det ønskes. Desuden er materialeforbruget til solceller faldet markant over de seneste 15 år.

Ja, selv på overskyede dage når solens lysenergi jordens overflade. Solpaneler omdanner stadig denne energi til elektricitet, selvom de måske ikke arbejder med maksimal effektivitet. Selv på en overskyet, mørk vinterdag vil solparken producere energi, selvom det kun er en tiendedel af, hvad der produceres på en solrig sommerdag. Desuden består alle BeGreens projekter nu af såkaldte bifaciale paneler (som kan oversættes til dobbeltsidede solcellepaneler), der maksimerer optagelsen af diffust lys, som reflekteres fra jorden op på bagsiden af panelerne. Dette hjælper produktionen på de (mange) overskyede dage, vi oplever i Danmark.

En solcellepark er ikke helt lydløs, men vil ofte opleves som lydløs. Selve solcellerne afgiver ingen lyd. Når solcelleparken er opført, er lydene begrænset til ventilatorer, invertere og transformere. Diverse støjreducerende foranstaltninger indarbejdes i parkens design. Miljøstyrelsen har desuden vejledende grænseværdier for støj, som BeGreen følger. Om natten er der ingen støj. I de måneder, hvor vi opstiller parken, vil der dog være almindelig byggestøj.

Det varierer afhængigt af installationen. Den mest almindelige højde er 2,5 meter og højden vil altid være under 3,5 m over jorden i overensstemmelse med kravene i lokalplanen.

BeGreen planter altid et ‘grønt hegn’ rundt om solcelleparkerne. I samarbejde med kommunen og naboer definerer vi den mest optimale beplantning, der samtidig tager hensyn til dyrelivet i området. Under normale vækstforhold vil det grønne hegn vokse sig stort og tæt i løbet af otte år. Herefter vil de mørke paneler ikke kunne ses af forbipasserende.

Ja. Der er plantevækst på det meste af jorden på en solcellepark. Det er primært græsarter iblandet blomstrende urter, som vokser under og mellem solcellepanelerne. 

BeGreens mission er at producere den mest konkurrencedygtige grønne energi til forbrugerne. Solcelleanlæg på tage er en glimrende løsning til både privat og industrielt brug, men de er begrænsede i størrelse: De største taginstallationer er på et par MWp, mens BeGreens projekter er på flere hundrede MWp. Ved at opføre solcelleanlæg i større skala kan man producere den billigste grønne elektricitet og placere produktionen dér, hvor elnettet har mest brug for det. Der findes allerede mange fantastiske virksomheder, der fokuserer på solceller på tage, men BeGreen fokuserer på større, jordmonterede projekter.

En solcellepark skal etableres tæt på en transformerstation, så strømmen kan kobles på transmissionsnettet og distribueres ud til stikkontakterne. Det begrænser områderne, men vi forsøger ihærdigt at placere os så hensigtsmæssigt som muligt. Det afhænger også af, hvor vi kan indgå aftaler med de lodsejere, der ejer jorden. Endelig er placeringen også begrænset af andre faktorer, fx skovbeskyttelseslinjer, å-beskyttelseslinjer m.m

Generel information for naboer

Ønsker du indsigt i lovgivning og retningslinjer, hvordan BeGreen engagerer sig med naboer, eller vil du vide mere om den grønne pulje? Vi har samlet al den nødvendige information til dig.

Hvordan bygger vi en solcellepark i praksis?

Er du nysgerrig på at lære mere om, hvad det egentlig kræver at planlægge og bygge en solcellepark? Vi guider dig igennem vores proces.

Vores arbejde med bæredygtighed

BeGreen integrerer bæredygtighed i alle aspekter af virksomheden. Her kan du læse mere om, hvordan vi arbejder med bæredygtige løsninger, og hvorfor vi arbejder med solcellleparker.

Kontakt os 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os. 

Stine Christmas Nielsen

Ansvarlig for nabodialog 

Søren Schaumburg Jensen

Senior Landskabsarkitekt og Byplanlægger

Læser du med fra medier eller presse?

Hvis du har spørgsmål, ønsker mere information eller har brug for at tale med en af vores repræsentanter, er du mere end velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at hjælpe.

Scroll to Top