Energipark
Næstved
Projektområdet Energipark Næstved ligger i Næstved kommune, syd for Fodby. Parken dækker et total areal på 450 ha., herunder 350 ha. afsat til solceller og 85 ha. afsat til naturområder.
Projektet formodes at have en effekt på 405 GWh. Første ansøgning til kommunen blev afsendt i start 2024, med en justering af arealet i slut 2024. BeGreen har ført arbejdet fra start. Det forventes at det politiske fagudvalg vil behandle vores ansøgning i marts 2025 og dermed beslutte projektets endelige omfang.
Fakta om energiparken
Nuværende status på projekt
Forslag til energipark Næstved
Kortet viser det område, hvor BeGreen har ansøgt om at etablere et solcelleanlæg. I august 2024 besluttede Næstved kommune, at delområde 1-3 skal med i det videre arbejde. Delområde 4-5 er nye områder, som BeGreen har ansøgt om i november 2024.
I marts 2025 forventer kommunen at beslutte, om arbejdet skal fortsætte og eventuelt med hvilke tilpasninger af det foreløbige areal. Hvis kommunen beslutter at fortsætte arbejdet og opstarte en lokalplansproces, vil naboer til arealet blive inddraget.
Anslået Grøn Pulje v. 300 MWAC
DKK 37,5 millioner
Hvis Næstved energipark bliver anlagt med den projekterede kapacitet på ca. 300 MWAC, vil indbetalingen til Grøn Pulje blive cirka DKK 37.5 millioner.
Som udvikler af vedvarende energianlæg er vi forpligtet til at bidrage økonomisk til den Grønne Pulje i den lokale kommune. Størrelsen på den Grønne Pulje afhænger af den mængde strøm, som produceres på Energipark Næstved, hvilket afhænger af størrelsen på det endeligt godkendte areal.
Som nabo til Energipark Næstved har du mulighed for at søge om midler fra den Grønne Pulje til konkrete, grønne projekter i dit nærområde.
Her finder du svar på oftest stillede spørgsmål
Vi har fremhævet fire tiltag og hensyn, der kan hjælpe med at give lidt ro i maven, og nedenfor finder du de ti mest stillede spørgsmål og tilhørende svar
Ingen reflekterende paneler
Vi skærmer visuelt af for parken gennem beplantning, samt ved at bruge ikke-reflekterende paneler eller konstruktioner der kan være til unødvendig gene for naboer.
Ingen PFAS
Glasindkapslede solcellepaneler - som vi bruger på vores parker - er blevet undersøgt i flere studier, og indeholder ingen PFAS.
Ingen synlige kabler
Alle kabler internt i anlægget og mellem anlægget og Energinets transformerstation føres under jorden, og er dermed uden for visuelt skue.
Ingen pesticider og kunstgødning
Når landbrugsjord tages ud af drift, vil jorden – hvis den har været dyrket som traditionelt landbrug - blive skånet for pesticider og kunstgødning.
- Lokalsamfundets inddragelse: Når solcelleparken udvikles, inviterer BeGreen lokalsamfundet til en dialog om ønsker og behov. Det kan f.eks. være ønsket om et rekreativt område, ridestier, cykelstier eller lignende.
- Miljøforbedringer: Etableringen af en solcellepark vil ofte medføre, at grundvandet og vandet i nærliggende åer og søer forbedres. Når landbrugsjord tages ud af drift, vil jorden – hvis den tidligere har været dyrket som traditionelt landbrug – blive skånet for pesticider og kvælstof
- Grøn pulje: Pengene fra Grøn Pulje er øremærket til lokale forbedringer. Beløbet afhænger af solcelleanlæggets størrelse. Hvis anlægget f.eks. er 300 hektar, er beløbet 26 millioner kr. Formålet med Grøn Pulje er at skabe økonomiske muligheder for, at lokalområdet kan udvikle sig. Pengene skal fortrinsvis gå til projekter i solcelleparkens nærområde, men kan også bruges til initiativer andre steder i kommunen. Kommunen administrerer ordningen, og borgerne skal aktivt søge midlerne til projekter. Pengene stilles til rådighed, når solcelleparken er færdig, og de kan søges i op til fem år efter. Læs mere om Grøn Pulje her.
- Erhverv: En solcellepark kan bidrage til at tiltrække energikrævende virksomheder til lokalområdet og dermed skabe indtægter til kommunen og potentielt arbejdspladser i lokalområdet.
Udvikling af vedvarende energi i Danmark er reguleret af VE-loven (link), som blev vedtaget i 2020. Loven har til formål at sikre, at naboer og lokalsamfund bliver kompenseret for de gener, som et VE-anlæg, fx solceller, vindmøller og biogasanlæg, kan medføre. I VE-loven findes tre ordninger:
- VE-bonusordningen, hvor naboer indenfor 200 meter får et årligt beløb i hele solcelleparkens levetid.
- Værditabsordningen, som kan søges af naboer indenfor 1,5 kilometer. En eventuel kompensation udbetales som et engangsbeløb.
- Salgsoptionsordningen, kan søges af naboer indenfor 200 meter og forpligter BeGreen til at købe en ejendom, hvis ejeren ønsker det.
Naboer kan ansøge om at blive omfattet af ordningerne i forbindelse med, at lokalplansforslaget er i høring, men vurderingen foretages først, når solcelleparken er bygget og går i drift. Det er Taksationsmyndigheden, der står for vurderingen.
Energistyrelsen administrerer ordningerne, og BeGreen financierer eventuelle kompensationer. Læs mere om ordninger her: link
I kølvandet af VE-Loven, blev Grøn Pulje oprettet. Grøn Pulje er en økonomisk indsprøjtning til lokalsamfundet, og hensigten med grøn pulje er at skabe økonomisk mulighed for, at lokalområdet kan udvikle sig. Beløbet afhænger af anlæggets størrelse. Hvis anlægget er fx 300 hektar, er beløbet 26 millioner kr. Læs mere om grøn pulje her.
Ja, alle materialer, der bruges i produktionen af solcellepaneler, kan genanvendes. Solcellepanelerne er af typen ’krystallinske solcellepaneler’ og består af glas, silicium samt metaller som sølv. Panelerne kan sendes til genanvendelse uden at efterlade et miljømæssigt aftryk, og jorden kan fuldt ud genskabes til landbrugsbrug, hvis det ønskes. Desuden er materialeforbruget til solceller faldet markant over de seneste 15 år.
Ja, selv på overskyede dage når solens lysenergi jordens overflade. Solpaneler omdanner stadig denne energi til elektricitet, selvom de måske ikke arbejder med maksimal effektivitet. Selv på en overskyet, mørk vinterdag vil solparken producere energi, selvom det kun er en tiendedel af, hvad der produceres på en solrig sommerdag. Desuden består alle BeGreens projekter nu af såkaldte bifaciale paneler (som kan oversættes til dobbeltsidede solcellepaneler), der maksimerer optagelsen af diffust lys, som reflekteres fra jorden op på bagsiden af panelerne. Dette hjælper produktionen på de (mange) overskyede dage, vi oplever i Danmark.
En solcellepark er ikke helt lydløs, men vil ofte opleves som lydløs. Selve solcellerne afgiver ingen lyd. Når solcelleparken er opført, er lydene begrænset til ventilatorer, invertere og transformere. Diverse støjreducerende foranstaltninger indarbejdes i parkens design. Miljøstyrelsen har desuden vejledende grænseværdier for støj, som BeGreen følger. Om natten er der ingen støj. I de måneder, hvor vi opstiller parken, vil der dog være almindelig byggestøj.
Det varierer afhængigt af installationen. Den mest almindelige højde er 2,5 meter og højden vil altid være under 3,5 m over jorden i overensstemmelse med kravene i lokalplanen.
BeGreen planter altid et ‘grønt hegn’ rundt om solcelleparkerne. I samarbejde med kommunen og naboer definerer vi den mest optimale beplantning, der samtidig tager hensyn til dyrelivet i området. Under normale vækstforhold vil det grønne hegn vokse sig stort og tæt i løbet af otte år. Herefter vil de mørke paneler ikke kunne ses af forbipasserende.
Ja. Der er plantevækst på det meste af jorden på en solcellepark. Det er primært græsarter iblandet blomstrende urter, som vokser under og mellem solcellepanelerne.
BeGreens mission er at producere den mest konkurrencedygtige grønne energi til forbrugerne. Solcelleanlæg på tage er en glimrende løsning til både privat og industrielt brug, men de er begrænsede i størrelse: De største taginstallationer er på et par MWp, mens BeGreens projekter er på flere hundrede MWp. Ved at opføre solcelleanlæg i større skala kan man producere den billigste grønne elektricitet og placere produktionen dér, hvor elnettet har mest brug for det. Der findes allerede mange fantastiske virksomheder, der fokuserer på solceller på tage, men BeGreen fokuserer på større, jordmonterede projekter.
En solcellepark skal etableres tæt på en transformerstation, så strømmen kan kobles på transmissionsnettet og distribueres ud til stikkontakterne. Det begrænser områderne, men vi forsøger ihærdigt at placere os så hensigtsmæssigt som muligt. Det afhænger også af, hvor vi kan indgå aftaler med de lodsejere, der ejer jorden. Endelig er placeringen også begrænset af andre faktorer, fx skovbeskyttelseslinjer, å-beskyttelseslinjer m.m