Nabo

Jordejer

Nabo

Jordejer

Fase: Lokalplanproces

Energiprojekt ved
Fjenneslev

Her er vi i processen:

01

Forundersøgelse

Vi undersøger muligheden for at anlægge en solcellepark.

02

Lokalplanproces

I denne fase udarbejder vi forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering i samarbejde med kommunen.

03

Konstruktion

Vi bygger parken i samarbejde med vores entreprenører.

04

Drift & Vedligeholdelse

Vi driver og vedligeholder vores færdigbyggede parker.

BeGreen udarbejder i samarbejde med Sorø kommune lokalplanen for energiprojektet ved Fjenneslev.

Det betyder, at Sorø Kommune har valgt at prioritere og igangsætte projektet. Vi arbejder nu med at lave en lokalplan, hvor vi løbende tager højde for både borgernes input og bemærkninger samt kommunens ønsker. Det første skridt I lokalplanprocessen er en såkaldt fordebat, hvor Sorø Kommune spørger efter borgernes input til arbejdet med lokalplanen. Vi forventer at fordebatten vil foregå inden udgangen af 2025.

Vi ved godt, at sådan et projekt kan give anledning til spørgsmål og måske bekymringer. Derfor vil vi gerne være åbne om, hvad der sker, og dele information løbende. Her kan du få et overblik over, hvad der er sket indtil nu – og hvad de næste skridt bliver.

Næste skridt:

27. oktober 2025

BeGreen afholder workshop om energiprojekt ved Fjenneslev.

13. oktober - 10. november 2025

Fordebat - Sorø Kommune spørger efter borgernes input til arbejdet med lokalplanen.

Dette er sket:

10. September 2025

Opstart af planproces behandles politisk i Økonomiudvalget og godkendes.

3. September 2025

Opstart af planproces behandles politisk i Natur, Teknik og Planudvalget og godkendes.

25. Juli 2025

BeGreen sender tilrettet projektforslag der tager højde for kommunens rettelser til Sorø kommune.

26. maj 2025

Flagermusundersøgelser igangsættes.

16. maj 2025

Opstartsmøde med Sorø Kommune omkring kommende leverancer, tidsplan og endelig projektansøgning til politisk behandling.

27. marts 2025

Sorø Kommune meddeler at der er afsat ekstra ressourcer til planafdelingen, hvorfor projektet kan igangsættes politisk til september 2025 med indledende processer til opstart i maj 2025.

16. december 2024

Breve og mails udsendes til naboer og lodsejere om at der er op til 2 års ventetid på igangsætning af lokalplaner i Sorø Kommune.

6. december 2024

Sorø Kommune meddeler, at der grundet mangel på ressourcer kan gå op til to år før projektet kan blive igangsat.

4. december 2024

Beslutning træffes i økonomiudvalget, projekt prioriteres.

27. november 2024

Politisk beslutning om at prioritere projektet (Natur, Teknik og Planudvalget pkt. 491)

16. september 2024

Kommunen besigtiger arealerne.

3. september 2024

Dialogmøde/borgermøde på Gyrstinge Skovkro.

August 2024

Dialog med Naturstyrelsen Storstrøm om Anneliselunden.

23. august 2024

Kommunen meddeler at de vil inkorporere projektet i en politisk sag sammen med andre ansøgninger til efteråret.

9. august 2024

Ansøgning indsendes til Kommunen

August 2024

Naboer inviteres til Informationsmøde pr. brev samt annonce i avis.

7. juni 2024

Dialog med kommunen omkring kommende ansøgning.

Juni 2024

Dialog med naboer om muligt opkøb.

Maj 2024

Dialog med potentielle lodsejere.

5. marts 2024

BeGreen besigtiger arealerne.

Juni 2023

Møde med lodsejere.

22. maj 2023

Møde med Sorø Kommune om kommende projekt.

30. marts 2023

Første informationsmøde afholdes vedrørende arealer ved Næsbyholm-Bavelse samt arealer nord for Fjenneslev.

23. marts 2023

Invitation udsendes til naboer, lokalråd og lokalforeninger til informationsmøde.

November 2022

BeGreen har dialog med lodsejere om leje af jord.

Oversigtskort

Projektområdet ligger lige nord for byen Fjenneslev imellem motorvejen og jernbanestrækningen i Sorø Kommune, ved grænsen til Ringsted Kommune.

Arealerne anvendes idag til landbrug. Fjenneslev er for størstedelens vedkommende afgrænset fra arealerne af en støjskærm mod jernbanen. Der er begrænset offentlig adgang til arealerne.

Vi har oprindeligt ansøgt om at opsætte solceller på 110 ha. Efter input fra Sorø Kommune arbejdes der nu videre med at sætte solceller på 60 ha. 

Sorø kommune

Er du nysgerrig på hvordan, Sorø Kommune arbejder med etablering af vedvarende energi, kan du læse nærmere om deres klimahandleplan.

Lokalplanen – hvad sker der, og hvornår kan du få indflydelse?

For at kunne etablere en solcellepark kræver det en lokalplan, og den proces indebærer flere trin, hvor både myndigheder og naboer bliver inddraget. Her kan du se de forskellige faser i processen, og hvornår der er mulighed for at komme med input. Vi lægger vægt på åbenhed og dialog, og vi opfordrer dig til at deltage i møder og workshops samt skrive høringssvar.

Vi er her nu

Her er naboer involveret

BeGreen inddrager
naboer til dialogmøde

BeGreen inddrager
naboer til dialogmøde

BeGreen inddrager
naboer til workshop

Kommunen kan holde
borgermøde

Trin i lokalplanprocessen

Indledende dialog med
kommunen

BeGreen sender
ansøgning

Kommunen screener,
sorterer og prioriterer i
ansøgningen

Kommunen fastlægger
proces og tidsplan

Opdateret
projektansøgning
udarbejdes

Planproces igangsættes
politisk

Arbejdet med at lave
lokalplanen starter her

Fordebat om
kommuneplantillæg
og lokalplansafgræsning

BeGreen tilpasser
projektet efter input
fra borgere

Forslag til lokalplan,
kommuneplan og
miljøvurdering udarbejdes

Kommune foretager
kvalitetssikring

Politikere behandler
lokalplanforslag og
miljørapport

Lokalplanforslag i
offentlig høring

Kommunen samler op på
høringssvar og lokalplan
tilrettes

Lokalplan endeligt
vedtaget

Klageperiode

Grøn Pulje

Som udvikler af vedvarende energianlæg bidrager vi økonomisk til Grøn Pulje i kommunen. Som nabo til en energipark har du mulighed for at søge om midler fra Grøn Pulje til konkrete, grønne projekter i dit nærområde. 

Da det ikke er besluttet hvor stor, en eventuelt kommende solcellepark skal være, ligger bidraget til Grøn Pulje ikke fast. En tommelfingerregel er, at hvis parken er 100 ha, skal BeGreens bidrag være 9 mio. kroner. 

Energi med omtanke

Når vi etablerer en solcellepark, er det helt naturligt for os at tage hensyn til både naboer og natur. Det er ikke noget ekstra – det er en selvfølge. Vi har her fremhævet fire tiltag og hensyn, der kan hjælpe med at give lidt ro i maven.

Ingen reflekterende paneler

Vi skærmer visuelt af for parken gennem beplantning samt ved at bruge ikke-reflekterende paneler eller konstruktioner, der kan være til gene for naboer.

Ingen PFAS

Glasindkapslede solcellepaneler - som vi bruger på vores parker - er blevet undersøgt i flere studier og indeholder ingen PFAS.

Ingen synlige kabler

Alle kabler internt i anlægget og mellem anlægget og Energinets transformerstation føres under jorden og er dermed uden for visuelt skue.

Ingen pesticider og kunstgødning

Når landbrugsjord tages ud af drift, vil jorden – hvis den har været dyrket som traditionelt landbrug - blive skånet for pesticider og kunstgødning.

Her finder du svar på oftest stillede spørgsmål

Det er naturligt at have spørgsmål, når et nyt solcelleprojekt kommer til ens lokalområde. Vi ønsker at give dig klare og konkrete svar på, hvad du kan forvente – både i forhold til etableringen og driften af parken. Vi har samlet de mest relevante spørgsmål fra naboer her, så du hurtigt kan finde den information, du søger.

  • Lokalsamfundets inddragelse: Når solcelleparken udvikles, inviterer BeGreen lokalsamfundet til en dialog om ønsker og behov. Det kan f.eks. være ønsket om et rekreativt område, ridestier, cykelstier eller lignende.
  • Miljøforbedringer: Etableringen af en solcellepark vil ofte medføre, at grundvandet og vandet i nærliggende åer og søer forbedres. Når landbrugsjord tages ud af drift, vil jorden – hvis den tidligere har været dyrket som traditionelt landbrug – blive skånet for pesticider og kvælstof
  • Grøn pulje: Pengene fra Grøn Pulje er øremærket til lokale forbedringer. Beløbet afhænger af solcelleanlæggets størrelse. Hvis anlægget f.eks. er 300 hektar, er beløbet 26 millioner kr. Formålet med Grøn Pulje er at skabe økonomiske muligheder for, at lokalområdet kan udvikle sig. Pengene skal fortrinsvis gå til projekter i solcelleparkens nærområde, men kan også bruges til initiativer andre steder i kommunen. Kommunen administrerer ordningen, og borgerne skal aktivt søge midlerne til projekter. Pengene stilles til rådighed, når solcelleparken er færdig, og de kan søges i op til fem år efter. Læs mere om Grøn Pulje her.
  • Erhverv: En solcellepark kan bidrage til at tiltrække energikrævende virksomheder til lokalområdet og dermed skabe indtægter til kommunen og potentielt arbejdspladser i lokalområdet.

Udvikling af vedvarende energi i Danmark er reguleret af VE-loven (link), som blev vedtaget i 2020. Loven har til formål at sikre, at naboer og lokalsamfund bliver kompenseret for de gener, som et VE-anlæg, fx solceller, vindmøller og biogasanlæg, kan medføre. I VE-loven findes tre ordninger: 

  1. VE-bonusordningen, hvor naboer indenfor 200 meter får et årligt beløb i hele solcelleparkens levetid. 
  2. Værditabsordningen, som kan søges af naboer indenfor 1,5 kilometer. En eventuel kompensation udbetales som et engangsbeløb.
  3. Salgsoptionsordningen, kan søges af naboer indenfor 200 meter og forpligter BeGreen til at købe en ejendom, hvis ejeren ønsker det.  

Naboer kan ansøge om at blive omfattet af ordningerne i forbindelse med, at lokalplansforslaget er i høring, men vurderingen foretages først, når solcelleparken er bygget og går i drift. Det er Taksationsmyndigheden, der står for vurderingen.   

Energistyrelsen administrerer ordningerne, og BeGreen financierer eventuelle kompensationer. Læs mere om ordninger her: link 

I kølvandet af VE-Loven, blev Grøn Pulje oprettet. Grøn Pulje er en økonomisk indsprøjtning til lokalsamfundet, og hensigten med grøn pulje er at skabe økonomisk mulighed for, at lokalområdet kan udvikle sig. Beløbet afhænger af anlæggets størrelse. Hvis anlægget er fx 300 hektar, er beløbet 26 millioner kr. Læs mere om grøn pulje her.

Ja, alle materialer, der bruges i produktionen af solcellepaneler, kan genanvendes. Solcellepanelerne er af typen ’krystallinske solcellepaneler’ og består af glas, silicium samt metaller som sølv. Panelerne kan sendes til genanvendelse uden at efterlade et miljømæssigt aftryk, og jorden kan fuldt ud genskabes til landbrugsbrug, hvis det ønskes. Desuden er materialeforbruget til solceller faldet markant over de seneste 15 år.

Ja, selv på overskyede dage når solens lysenergi jordens overflade. Solpaneler omdanner stadig denne energi til elektricitet, selvom de måske ikke arbejder med maksimal effektivitet. Selv på en overskyet, mørk vinterdag vil solparken producere energi, selvom det kun er en tiendedel af, hvad der produceres på en solrig sommerdag. Desuden består alle BeGreens projekter nu af såkaldte bifaciale paneler (som kan oversættes til dobbeltsidede solcellepaneler), der maksimerer optagelsen af diffust lys, som reflekteres fra jorden op på bagsiden af panelerne. Dette hjælper produktionen på de (mange) overskyede dage, vi oplever i Danmark.

En solcellepark er ikke helt lydløs, men vil ofte opleves som lydløs. Selve solcellerne afgiver ingen lyd. Når solcelleparken er opført, er lydene begrænset til ventilatorer, invertere og transformere. Diverse støjreducerende foranstaltninger indarbejdes i parkens design. Miljøstyrelsen har desuden vejledende grænseværdier for støj, som BeGreen følger. Om natten er der ingen støj. I de måneder, hvor vi opstiller parken, vil der dog være almindelig byggestøj.

Det varierer afhængigt af installationen. Den mest almindelige højde er 2,5 meter og højden vil altid være under 3,5 m over jorden i overensstemmelse med kravene i lokalplanen.

BeGreen planter altid et ‘grønt hegn’ rundt om solcelleparkerne. I samarbejde med kommunen og naboer definerer vi den mest optimale beplantning, der samtidig tager hensyn til dyrelivet i området. Under normale vækstforhold vil det grønne hegn vokse sig stort og tæt i løbet af otte år. Herefter vil de mørke paneler ikke kunne ses af forbipasserende.

Ja. Der er plantevækst på det meste af jorden på en solcellepark. Det er primært græsarter iblandet blomstrende urter, som vokser under og mellem solcellepanelerne. 

BeGreens mission er at producere den mest konkurrencedygtige grønne energi til forbrugerne. Solcelleanlæg på tage er en glimrende løsning til både privat og industrielt brug, men de er begrænsede i størrelse: De største taginstallationer er på et par MWp, mens BeGreens projekter er på flere hundrede MWp. Ved at opføre solcelleanlæg i større skala kan man producere den billigste grønne elektricitet og placere produktionen dér, hvor elnettet har mest brug for det. Der findes allerede mange fantastiske virksomheder, der fokuserer på solceller på tage, men BeGreen fokuserer på større, jordmonterede projekter.

En solcellepark skal etableres tæt på en transformerstation, så strømmen kan kobles på transmissionsnettet og distribueres ud til stikkontakterne. Det begrænser områderne, men vi forsøger ihærdigt at placere os så hensigtsmæssigt som muligt. Det afhænger også af, hvor vi kan indgå aftaler med de lodsejere, der ejer jorden. Endelig er placeringen også begrænset af andre faktorer, fx skovbeskyttelseslinjer, å-beskyttelseslinjer m.m

Sikkerhed er altid prioriteret, når vi planlægger projekter. I dette projekt har vi sørget for, at alle tekniske elementer placeres med passende afstand til jernbanen og i fuld overensstemmelse med gældende danske sikkerhedsregler. Reglerne er udarbejdet for at sikre, at togdriften ikke påvirkes, og at brandrisikoen håndteres korrekt. Derfor medfører energianlægget ikke øget brandfare eller risiko for forstyrrelser i den daglige togdrift. 

 

Inden anlægget tages i brug, udarbejder vi også en detaljeret brand- og beredskabsplan i tæt samarbejde med det lokale beredskab. Planen sikrer klare procedurer, hvis der skulle opstå problemer inde på selve energianlægget. Derudover får redningsberedskabet specifik oplæring i anlægget, og vi sørger for gode adgangsforhold, så de hurtigt kan tilgå området i en nødsituation. 

Erfaringer viser, at solcelleparker ofte fungerer som rolige og beskyttede områder, der giver gode levesteder for dyreliv - herunder rådyr. Når anlægget er i drift, er der meget begrænset menneskelig aktivitet i området, hvilket skaber et roligt miljø for vildtet.  

Vi arbejder aktivt for at forbedre forholdene i området ved blandt andet at tilså arealet med en nøje udvalgt blanding af hjemmehørende græsser og vilde blomster. Derudover sikrer vi adgang på tværs af parken gennem naturlige korridorer mellem hegnene, så dyrene kan bevæge sig både frit og i skjul. De beplantningsbælter vi etablerer for at afskærme visuelt, fungerer også som skjul. Der er også dialog om restarealer, hvor der kan etableres mere natur. 

Vi kan ikke garantere dyrenes adfærd, men vores egne erfaringer fra tidligere projekter viser altså, at rådyr typisk bliver i området under både anlægsfasen og driften.  

Jorden kan straks tages i fuld landbrugsdrift.  

Solceller er en af de mest sikre og veldokumenterede teknologier inden for energiproduktion. Gennem årene er teknologien blevet forbedret betydeligt, og de solpaneler, som vi anvender, medfører ingen lokal forurening. 

En solcellepark giver samtidig jorden en tiltrængt pause fra intensiv landbrugsdrift, fordi der, i de cirka 30 år anlægget er i drift, ikke bliver pløjet, og jorden heller ikke udsættes for pesticider og kunstgødning. For at understøtte naturen tilsås arealet desuden med græs og vilde blomster, som fremmer biodiversitet. 

Efter projektets levetid fjernes alle komponenter og jorden kan således straks tages i landbrugsdrift.  

Bankgarantien stilles som en sikkerhed for reetablering af jorden til den oprindelige anvendelse. Bankgarantien består, uanset om BeGreen går konkurs. Dette skyldes, at bankgarantien stilles af banken direkte over for lodsejer. Lodsejerne, der lægger jord til projektet, vil derfor have et direkte krav mod banken på udbetaling i medfør af bankgarantien.  

En solcellepark kan rumme meget mere end solpaneler og tekniske installationer. To ting, der ofte er i fokus, er øget tilgængelighed og forbedret naturkvalitet.  

Solcelleanlæg etableres typisk på dyrket landbrugsjord, som normalt ikke er tilgængelig for lokalområdet og som desuden har begrænset biodiversitet på grund af intensiv drift og gødning. Med et solcelleprojekt får vi mulighed for at åbne området op for eksempel med nye stisystemer og samtidig skabe mere natur, ved at tilplante området med hjemmehørende arter.  

I nogle projekter kan det give mening at tilføje rekreative områder udover stisystemer og naturområder. Det kan fx være shelters og bord-bænkesæt.  

Til workshoppen i Alsted forsamlingshus den 27/10/2025 kom der mange gode forslag til tiltag, der kan indtænkes i solcelleprojektet ved Fjenneslev. Derudover har vi modtaget flere idéer som høringssvar efter workshoppen. Disse idéer ser vi nu på sammen med Sorø Kommune. Målet er at få integreret nogle af idéerne i projektet ved Fjenneslev.  

Generel information for naboer

Ønsker du indsigt i lovgivning og retningslinjer, hvordan BeGreen engagerer sig med naboer, eller vil du vide mere om den grønne pulje? Vi har samlet al den nødvendige information til dig.

Hvordan bygger vi en solcellepark i praksis?

Er du nysgerrig på at lære mere om, hvad det egentlig kræver at planlægge og bygge en solcellepark? Vi guider dig igennem vores proces.

Vores arbejde med bæredygtighed

BeGreen integrerer bæredygtighed i alle aspekter af virksomheden. Her kan du læse mere om, hvordan vi arbejder med bæredygtige løsninger, og hvorfor vi arbejder med solcellleparker.

Kontakt os 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os. 

Steffi Brandt Gunnarson

Ansvarlig for planlægning

Læser du med fra medier eller presse?

Hvis du har spørgsmål, ønsker mere information eller har brug for at tale med en af vores repræsentanter, er du mere end velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at hjælpe.

Scroll to Top