Nabo

Jordejer

Nabo

Jordejer

Arbejdsmiljø og sikkerhed

Arbejdsmiljø og sikkerhed er en grundlæggende prioritet i alle vores aktiviteter og skal beskytte medarbejdere, entreprenører og alle, der bidrager til udviklingen af vedvarende energiinfrastruktur.

Vores ambition er styret af en 'Zero Harm' -målsætning – med det formål at forebygge arbejdsulykker, arbejdsrelaterede sygdomme og hændelser på tværs af vores projekter og drift

HSE_Tech_Ingerselv-å_BG_MJE (4) 2

Betydningen af arbejdsmiljø og sikkerhed

Udvikling og drift af vedvarende energianlæg indebærer komplekse aktiviteter, herunder tung transport, løfteoperationer, el-arbejde og arbejde under skiftende vejrforhold. Et sikkert arbejdsmiljø forudsætter tydelig ledelse, engagement og ansvar på alle niveauer. Sikkerhed er et fælles ansvar, og alle skal kunne færdes sikkert på arbejdspladsen.

Sikkerhedsledelse og kultur

Sikkerhedsledelse handler om at være til stede på byggepladsen, arbejde side om side med vores teams, lytte aktivt og løbende lære af de miljøer, vi opererer i.

Ledere, medarbejdere, entreprenører og samarbejdspartnere har både mandat og ansvar for at sige fra og gribe ind, når de observerer usikre handlinger eller forhold.

Princippet “Ser du det – så ejer du det” gælder for alle uden undtagelse.

Styring og tilsyn

Arbejdsmiljø og sikkerhed er forankret i BeGreens ledelsessystemer. Der gennemføres planlagte HSE-inspektioner og audits på projekter og driftsanlæg for at identificere forbedringsmuligheder og sikre at de fastlagte krav bliver efterlevet.

Alle medarbejdere har desuden arbejdsmiljø- og sikkerhedsmål indarbejdet i deres ansvarsområder og performanceforventninger.

Risikobaseret tilgang

BeGreen anvender en systematisk og risikobaseret tilgang til identifikation og håndtering af arbejdsmiljørisici. Der arbejdes efter kontrolhierarkiet, hvor risici håndteres i følgende rækkefølge:

Eliminering

Fjern faren helt

Substitution

Erstat faren med et mindre farligt alternativ

Tekniske foranstaltninger

Isolér medarbejdere fra faren gennem tekniske løsninger

Administrative foranstaltninger

Tilpas procedurer og arbejdsgange for at reducere risikoen

PErsonlige værnemidler (PPE)

Beskyt den enkelte, hvor risici ikke kan fjernes på anden vis

Tilgangen understøtter forebyggelse og løbende forbedringer i alle projektfaser.

Building safely on site

I anlægsfasen prioriteres en tydelig sikkerhedstilstedeværelse og aktiv inddragelse af arbejdsstyrken. Nogle af de vigtigste tiltag er: 

  • Daglige sikkerhedsmøder med fokus på planlagte aktiviteter og risici
  • Videndeling på tværs af projektfaser
  • Tilstrækkeligt arbejdsmiljøtilsyn og entreprenørkoordinering
  • Udpegning af arbejdsmiljøansvarlige inden for relevante fagområder

Tiltagene bidrager til, at sikkerhed er en integreret del af den daglige drift.

Ansvarlige leverandører og menneskerettigheder

Sundhed og sikkerhed hænger tæt sammen med ansvarlig forretningsadfærd. Vi samarbejder med leverandører og entreprenører, der lever op til vores forventninger gennem en struktureret due diligence-proces, som omfatter vurderinger af integritet, sikkerhed, bæredygtighed og menneskerettigheder.

Som en del af vores forpligtelse til at beskytte trivsel i hele vores værdikæde vurderer vi også arbejds- og boligforhold for medarbejdere

Vores arbejde med menneskerettigheder

Beredskab og hændelseshåndtering

BeGreen identificerer væsentlige risici og arbejder efter ALARP-princippet, hvor risici reduceres til et niveau, der er så lavt som rimeligt muligt.

Der er uddannede førstehjælpere på projekter og anlæg, og beredskabsplaner er etableret for håndtering af brand og andre hændelser. Overvågning og sikkerhedsforanstaltninger understøtter kontrollerede og sikre arbejdsforhold.

Fremadrettet arbejde

Vi vil fortsat styrke arbejdsmiljø og sikkerhed på tværs af porteføljen. Gennem tydelig ledelse, systematisk risikostyring og løbende læring arbejder vi for, at udvikling af vedvarende energi sker med respekt for mennesker og trivsel.

Kontakt

En stærk sikkerhedskultur bygger på fælles ansvar og løbende læring. Hvis du vil høre mere om vores tilgang til arbejdsmiljø og sikkerhed, eller om hvordan vi samarbejder med entreprenører og partnere, tager vi meget gerne en dialog.

Kenneth Dielemans

HSE ansvarlig

Scroll to Top